Medier snydt: Ryanairs flygtninge-historie var fup

Arkivfoto: Ryanair.
Udgivet Opdateret

Adskillige både udenlandske og danske medier blev onsdag taget godt og grundigt ved næsen af en ukendt gruppe aktivister, der udgav sig for at være flyselskabet Ryanair.

På en hjemmeside, der hed Ryanfair.org, bragte en aktivistgruppe historien om, hvordan Ryanair vil flyve med flygtninge fra Balkan og Sydeuropa til Nordeuropa uden at tjekke, om de rejste lovligt.

Men senere onsdag har Ryanair været ude at dementere historien.

Store medier som DPA, NTB, TV 2 og, ja, Berlingske Nyhedsbureau, hoppede direkte i nyhedsfælden med begge ben, ligesom flere andre medier viderebragte nyheden.

BNB

Powered by Labrador CMS