Mere fleksibel taxa-bestilling
Tidligere skulle borgere i Kolding ringe til kundecenteret for at få en taxa, men nu har TAXA 4×35 fået nyt online bestillingssystem, der skal gøre det nemmere, hurtigere og mere fleksibelt at bestille en taxi hos selskabet.
Kolding følger nu den digitale trend, som man ser i København, London andre storbyer. Det skal være nemmere og mere fleksibelt at bestille en taxa i Kolding. Derfor har TAXA 4×35 Kolding i løbet af 2014 indført en række nye tiltag. Blandt andet hedder nummeret, man ringer til, nu meget belejligt 4×35, hjemmesiden er opdateret, og nu lanceres der et nyt bestillingssystem.
– Som taxiselskab er man ikke mere effektiv end sine it-systemer. Derfor er vi rigtigt glade for, at bestillingssystemet i Kolding nu er opdateret og klar til at gøre hverdagen nemmere for både vores kunder, kundecenter og chauffører, fortæller direktør Jacob Gulmann.
Det nye online bookingsystem skal gøre det nemmere for både private og erhvervskunder at booke en vogn og holde styr på bookningerne både via online portal eller app.
Taxa lige ved hånden
Som prikken over i’et er TAXA Jylland App nu blevet opgraderet. Der er nu langt flere muligheder end den tidligere app. Kunder i Kolding kan nu følge deres bestillingsstatus, følge bilen på kortet og køre på konto. I København tilbyder man med stor succes en lignende app. Den er downloadet mere end 150.000 gange og står for ca. 50.000 månedlige ture.
– Her i Kolding er det vores ønske og mål, at den nye app skal gøre lige så meget nytte, som den gør for de københavnske kunder. Den er nem at bruge, indeholder de features, kunderne ønsker, og så er den altid lige ved hånden og klar til hurtig bestilling, fortsætter Jacob Gulmann.
Ud over nem og hurtig bestilling af en taxa, kan kunderne med den nye app bl.a.: annullere eller ændre tidspunkt, få vognens position vist på et kort, skrive en besked til chaufføren, få sendt en kvittering via e-mail og bedømme chauffører.
Den nye TAXA Jylland App er gratis og tilgængelig på iTunes og Google Play.