Mette F. mister rødt flertal

Rød blok får for første gang siden august 2018 under 50 procent af stemmerne i ny meningsmåling

Lige siden august 2018 har Mette Frederiksen i meningsmålingerne haft et rødt flertal i Folketinget - det er slut nu ifølge en spritny måling.
Lige siden august 2018 har Mette Frederiksen i meningsmålingerne haft et rødt flertal i Folketinget - det er slut nu ifølge en spritny måling.
Udgivet Opdateret

Mette Frederiksen og rød blok får for første gang siden august 2018 under 50 procent af stemmerne i en meningsmåling af Voxmeter for Ritzau.

Blokken, der tæller i Voxmeteres opdeling Socialdemokratiet, Enhedslisten, SF, Radikale Venstre, Alternativet og Veganerpartiet, får i målingen samlet 49,3 procent af stemmerne.

Der er en statistisk usikkerhed i målingen på 3,1 procent.

Siden coronakrisen opstod i marts 2020, har de røde partier stået ualmindeligt stærkt.

Da opbakningen var højst, fik partierne samlet 60,2 procent af stemmerne ved en meningsmåling i maj 2020.

Mere uigennemsigtig

Ubekendte faktorer - herunder mandatfordelingen af "øvrige partier" - som indeholder Moderaterne og De Frie Grønne, er med til at gøre målingen mere uigennemsigtig.

De øvrige partier får i den nye meningsmåling 3,6 procent af stemmerne.

Blå blok ligger i samme meningsmåling til 47,1 procent. Det er det højeste stemmeantal, de borgerlige partier har fået i en meningsmåling af Voxmeter siden valget i 2019.

Mette Frederiksen

Blå bog om Mette Frederiksen:

Født 19. november 1977 i Aalborg, datter af typograf Flemming Frederiksen og pædagog Anette Frederiksen. Har datteren Ida Feline og sønnen Magne.

Medlemsperiode
Folketingsmedlem for Socialdemokratiet i Nordjyllands Storkreds fra 5. juni 2019.
Folketingsmedlem for Socialdemokratiet i Københavns Omegns Storkreds, 13. november 2007 – 5. juni 2019.
Folketingsmedlem for Socialdemokratiet i Københavns Amtskreds, 20. november 2001 – 13. november 2007.
Kandidat for Socialdemokratiet i Aalborg Østkredsen fra 2018.
Kandidat for Socialdemokratiet i Ballerupkredsen, 2000-2018.
Parlamentarisk karriere
Statsminister fra 27. juni 2019.
Formand for Socialdemokratiet fra 2015.
Justitsminister, 10. oktober 2014 – 28. juni 2015.
Beskæftigelsesminister, 3. oktober 2011 – 10. oktober 2014.
Næstformand for Socialdemokratiets folketingsgruppe, 2005-2011.
Tidligere socialordfører, kulturordfører og ligestillingsordfører.
Uddannelse
Masteruddannelse i afrikastudier, Københavns Universitet, 2009.
Bachelor i administration og samfundsfag, Aalborg Universitet, 2007.
Student, Aalborghus Gymnasium, 1993-1996.
Byplanvejen Skole, 1983-1993.
Beskæftigelse
Ungdomskonsulent i LO, 2000-2001.
Publikationer
Medforfatter til bøgerne »Fra kamp til kultur – 20 smagsdommere skyder med skarpt«, 2004 og »Epostler«, 2003.
Udmærkelser
Modtog Ting-Prisen i 2012 og Nina Bang-prisen i 2002.

Kilde: ft.dk

Powered by Labrador CMS