Modtager fornem hæder

Puk Damsgård hyldes med 'Den Gyldne Grundtvig'

DR's mellemøstkorrespondent Puk Damsgaard.
DR's mellemøstkorrespondent Puk Damsgaard.
Udgivet Opdateret

Dr's melleøst-korrespondent, journalisten og forfatteren Puk Damsgård, er årets modtager af Odder Højskoles kulturpris, 'Den Gyldne Grundtvig'.

Det skriver højskolen på sin hjemmeside.

Bidrager til den folkelige oplysning

Hun modtager prisen for sine engagerede reportager samt bøger fra og om Mellemøstens lande og dets befolkning.

Der er tale om en pris, der gives til personer, organisationer eller foreninger, der bidrager til den folkelige oplysningstradition og kultur, som den danske folkehøjskole udspringer af.

- Puk Damsgård kaster med sine reportager og sine bøger lys over andre folks erfaringer – erfaringer med det at være menneske og leve sit liv under nogle helt andre forudsætninger end de danske, siger Bo Klindt Poulsen, der formand for komiteen bag 'Den Gyldne Grundtvig'.

10.000 kroner og et kunstværk

Prisen overrækkes ved en ceremoni på Odder Højskole tirsdag den 23. november. 

Med den følger 10.000 kroner samt et kunstværk af keramikeren Jakob Stig Isaksen.  

Tidligere prismodtagere tæller blandt andre Benny Andersen, Anne Linnet, Jonatan Spang, Jacob Mchangama og Line Knutzon.

Powered by Labrador CMS