Mor til tre dræbt af sin “elskede hund”

Politiet blev nødt til at skyde hunden, da den ikke ville lade redderne komme ind i hjemmet.

Udgivet Opdateret

En kvinde fra North Carolina er blevet angrebet og dræbt af sin “elskede” hund i sit hjem. Det skriver Daily Mail.

59-årig Jane Egle blev fundet død af politiet, efter det modtog et nødopkald omkring en aggressiv hund. Myndighederne siger, at hunden, en Boerboel, ikke ville lade redderne komme ind i hjemmet for at hjælpe Egle. Politiet blev derfor nødt til at skyde hunden.

Mor fundet med bidemærker over det hele

Egle, som efter sigende selv skulle have avlet Boerboels, blev fundet bevidstløs med, hvad der lignede bidemærker på kroppen.

– Efter flere forsøg blev hunden til sidst uskadeliggjort så betjente kunne fjerne den fra hjemmet, fortæller en talsperson fra politiet.

Politiet har snakket med en anden, der boede i hjemmet og fandt ud af, at hunden tidligere havde været aggressiv flere gange. Fredag var Egles præcise dødsårsag stadig ikke blevet konkluderet.

Egles facebookside og instagramkonto viser flere billede af Boerboel hunde og hvalpe, som hun kaldte sine “elskede” dyr.

På nogle af billederne leger Egles tre børn med hundene. Hun har også en hjemmeside fra 2016, hvor hun prøver på at sælge et kuld af Boerboel hvalpe.

Boede med syv farlige hunde

Ifølge kommunens dyrkontrol var der syv andre hunde i hjemmet. Seks af hundene var også Boerboel hunde. Den sidste var en Pyreneer-hund.

Boerboel-hundene er blevet undersøgt, og det er blevet bestemt, at de ikke er sikre. Derfor skal de aflives. Det er ikke bestemt hvornår endnu.

– De er farlige og vi vil ikke udsætte vores personale for fare, så vi er ved at finde den bedste måde at sikre det, fortæller Meredith Reddick der arbejder for en organisation for dyrebeskyttelse.

Pyreneer-hunden vil ikke blive aflivet, da den ikke er til fare for sine omgivelser. Ifølge myndighederne er Egles død stadig under efterforskning.

Ifølge American Kennel Club (AKC) er Boerboels udviklet som gårdhunde i Sydafrika. De blev i 2015 godkendt som avlshunde, Det er en af de mest kraftige avlshunde. De er store, stærke, muskulære og selvsikre hunde.

Powered by Labrador CMS