Mulig fastklemt: Ulykke spærrer motorvej

En ulykke mellem Vejle og Vejle Nord i sydgående retning spærrer motorvejens venstre spor.

Udgivet Opdateret

Opdatering: Vejen er igen åben for trafik.

På Østjyske Motorvej er der sket en ulykke i sydgående retning.

Sydøstjyllands Politi er kun lige ved at danne sig et overblik over ulykken.

Ulykken spærrer venstre spor.

Venstre spor spærret

På Østjyske Motorvej fra Horsens mod Vejle er der sket en ulykke mellem motorvejskrydset ved Vejle og Vejle Nord.

– Vi er derude, og vi er i gang med at danne os et overblik over, hvad der er sket, siger vagtchef Lars Grønlund ved Sydøstjyllands Politi.

Ulykken har resulteret i, at venstre spor er spærret. Det skriver Vejdirektoratet.

Muligvis en fastklemt

Ulykken der skete lidt over klokken 08.00 tirsdag morgen.

Der er dog måske tale om en fastklemt.

– Umiddelbart er der tale om en teknisk fastklemt, siger vagtchefen.

Powered by Labrador CMS