Mystisk anholdelse på dansk rasteplads
Også i Sverige er der anholdt personer.

Særlig Efterforskning Vest har gennemført en vellykket politiaktion.
Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Og i den er der ellers ikke meget mere at hente.
Artiklen fortsætter under videoen
Særlig Efterforskning Vest har i dag klokken 13.25 foretaget tre anholdelser på rastepladsen ved Ejer Bavnehøj.
Anholdelserne blev foretaget på baggrund af en større international efterforskning vedrrørende særlig kompliceret og grænseoverskridende kriminalitet.
I forlængelse af anholdelserne ved Ejer Bavnehøj er der via assistance fra politiet i Göteborg ligeledes foretaget tre anholdelser i Göteborg.
Søndag forventes der fremstillinger i et dobbelt lukket grundlovsforhør ved retten i Horsens. Antallet af fremstillinger er endnu ikke besluttet.
“Af hensyn til efterforskningen er der ikke yderligere oplysninger i sagen”, skriver politiet.