Mystisk fænomen: Kan du se, hvad det ligner?

Gæst fra fjernt solsystem er faktisk formet som cookie

I et nyt studie fremfører forskere en teori om, at “Oumuamua” i højere grad er formet som en cookie end en cigar. Her ses en kunstnerisk gengivelse. KLIK FOR FLERE BILLEDER. Foto: William Hartmann/Scanpix
I et nyt studie fremfører forskere en teori om, at “Oumuamua” i højere grad er formet som en cookie end en cigar. Her ses en kunstnerisk gengivelse. KLIK FOR FLERE BILLEDER. Foto: William Hartmann/Scanpix
Jeppe Bjerre
Udgivet Opdateret

Se flere billeder i galleriet ovenfor.

Det første kendte interstellare objekt i vores solsystem, “Oumuamua”, har inspireret mange teorier, efter at det tilbage i 2017 vakte opsigt blandt astronomer.

“Oumuamua”, som på hawaiiansk betyder “den første til at tage kontakt”, kommer fra et fremmed solsystem, og nogle spekulerede indledningsvist i, at det skulle være et rumskib.

Det blev hurtigt afvist af de fleste astronomer, som i stedet foreslog, at det tilsyneladende cigarformede objekt kunne være enten en asteroide eller komet.

Men denne uge lyder det i et studie, at rumgæsten hverken er cigarformet eller en asteroide eller komet.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

I stedet mener forskerne Alan Jackson og Steven Desch, at “Oumuamua” er en rest af en Pluto-lignende planet eller måne og består af iskold nitrogen. Derudover er den ifølge forskerne formet som en stor småkage, der kunne minde om en amerikansk cookie.

– Alle er interesserede i rumvæsener, og det var uundgåeligt, at dette første objekt fra et fremmed solsystem ville få folk til at tænke på rumvæsener. Men det er vigtigt ikke at drage forhastede konklusioner i videnskaben, siger Desch i en meddelelse ifølge AP.

Ikke alle er enige

Ikke alle forskere accepterer dog den nye forklaring.

Nogle holder fast i, at objektet lader til at være mere kunstigt end naturligt.

“Oumuamua” menes at være omkring 45 meter lang.

Den er ifølge studiet blot en ganske lille del af sin oprindelige størrelse, da Solen og stråling fra rummet har fået dens ydre lag til at fordampe.

Ifølge AP ventes den at forlade vores solsystem i 2040, hvor den formodentlig vil være meget tyndere end nu på grund af yderligere fordampning.

På det tidspunkt vil den måske minde mere om en pandekage end en cookie, foreslår Desch i en email til AP

I 2019 blev det andet kendte interstellare objekt i vores solsystem opdaget. Det var kometen “21/Borisov”.

De seneste teorier om “Oumuamua” er blevet offentliggjort i to studier af American Geophysical Union.

Planeten Mars

Mars er den fjerde planet i Solsystemet – talt fra Solen, og naboplanet til vores egen planet Jorden. Som Jorden har Mars en atmosfære, om end denne er ganske tynd og næsten udelukkende består af kuldioxid. Mars kaldes også “den røde planet” på grund af sin karakteristiske farve.

Mars og Jorden roterer næsten lige hurtigt, så på Mars oplever man et “mars-døgn” (soldøgn eller kun “sol”), der er godt 39 ½ minutter længere end et jorddøgn.
Man har tidligere forestillet sig Mars som hjemstedet for højerestående civilisationer af “marsboere” eller “små grønne marsmænd”, men i dag er det ikke bevist, at Mars har nogen som helst livsformer.

Dog har man nu sikre tegn på at der er vand på Mars, da NASA har konstateret, at der flyder saltvand ned ad skråninger,[3] og meget tyder på, at Mars engang i en fjern fortid har været omtrent lige så fugtig, som Jorden er det i dag, og sikkert med en anden atmosfæresammensætning end i dag — og i så fald er det tænkeligt, at der både dengang har været livsformer, og også at der er livsformer på Mars nu.

Kilde: Wikipedia

Se flere billeder i galleriet ovenfor.

rummet nyheder
Powered by Labrador CMS