Nå måling: DRs størrelse deler danskerne

Ny meningsmåling viser at flertallet er tilfredse med DRs størrelse

DR fylder for meget og favner for bredt. Sådan lyder budskabet fra en række politikere, meningsdannere og repræsentanter for det private mediemarked, som på det seneste har kastet sig ind i en kritisk debat om den licensfinansierede mediemastodont.

Men ifølge en meningsmåling, som TNS Gallup har lavet for Berlingske, er danskerne overvejende tilfredse med DRs størrelse. 52 procent af de adspurgte mener, at DRs samlede medietilbud enten skal bevares som nu eller udvides. 34 procent går derimod ind for at skære ned, mens de resterende ikke ved, hvad de skal mene.

Ikke overraskende

Resultatet overrasker ikke medieforsker og professor Stig Hjarvard fra Københavns Universitet.

»Efter min vurdering har en meget stor del af debatten om DR først og fremmest et politisk sigte. Den har meget lidt at gøre med DRs betjening af befolkningen og befolkningens brug af DR. Forbruget af DRs tjenester er tæt på at være enestående højt – ikke bare i hele verden, men også i forhold til de lande, som vi normalt sammenligner os med. Derfor er det ikke så underligt, at der er uoverensstemmelse mellem, hvad nogle af politikerne mener om DR, og hvad befolkningen mener,« siger Stig Hjarvard, der mener, at man ofte diskuterer noget andet end DR, når man diskuterer DR:

Den offentlige størrelse

»Mange debatter, der i udgangspunktet ser ud til at handle om DR, er i virkeligheden en stedfortrædende debat for spørgsmål om det offentliges størrelse i al almindelighed og om kulturradikalisme versus kulturnationalisme. Vi havde for eksempel en debat om TV-serien »1864«, og for mig at se var den debat et eksempel på, at DR meget let bliver et centrum for politiske og kulturpolitiske debatter, som egentlig ikke har ret meget med DR at gøre,« mener Stig Hjarvard.

Der er stor forskel på, hvad de af de adspurgte, der støtter henholdsvis rød og blå blok, mener om DRs vingefang. Blandt dem, der ville stemme på regeringen eller et af dens støttepartier, er der næsten dødt løb. 43 procent bakker op om DRs nuværende størrelse, mens 47 procent gerne vil sende mediehuset på slankekur. Blandt oppositionens støtter er opbakningen til DR betydelig. Her mener kun 23 procent, at DRs medietilbud skal indskrænkes.

De politiske og kritiske røster mod DR skal da også findes i højre side af folketingssalen.

Efter at brancheforeningen Danske Medier for nylig advokerede for fem tiltag, der skal begrænse DR, var kulturminister Bertel Haarder (V) ikke sen til i Berlingske at meddele, at han syntes godt om forslagene, der handler om at udstyre licensbetalere med et log-in til dr.dk, privatisere eller nedlægge P3, gøre DR3 til en betalingskanal, nedsætte licensen og forbyde større baggrundsartikler på dr.dk.

Og kulturministeren er langt fra alene om at mene, at det er tid til at diskutere DRs størrelse og fokus. For Liberal Alliance er DR og »tvangslicensen« en mærkesag, Dansk Folkeparti er også kritisk over for det statsfinansierede mediehus’ virke, og også finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) er begyndt at debattere et strammere DR i pressen, hvilket i denne uge har fået den socialdemokratiske medieordfører, Mogens Jensen, til i Folketingssalen at spørge ind til finansministerens intentioner. Her gav Claus Hjort Frederiksen udtryk for, at han synes, at det ville være fint, hvis DR selv kom på banen med forslag til sit fremtidige virke, og at han holder et vågent øje med især DRs netaktiviteter.

Et anstrengt forhold

Der er en lang tradition for et anstrengt forhold mellem DR og de borgerlige partier, og det licensfinansierede medietilbud er jævnligt blevet beskyldt for at have en politisk slagside og være en flok »røde lejesvende« som Erhard Jacobsen udtrykte det helt tilbage i 1970erne. Senest har Ralf Pittelkow, borgerlig debattør og redaktør af Den Korte Avis, i forbindelse med valgkampen i år hævdet, at der er grundlag for et blåt oprør på grund af forskelsbehandling. De undersøgelser, der er lavet af danske forskere, har dog ikke kunnet identificere favorisering af hverken den ene eller den anden politiske fløj i DR-regi.

»Min egen fortolkning af hele historien om røde lejesvende og om en politisk slagside handler mere om, at DR var med til at nedbryde nogle hierarkier i samfundet, fordi der var nogle kulturelle omstændigheder som radio og TV synliggjorde – for eksempel populærkultur og begivenheder i samfundet som ungdomsoprøret. DR synliggjorde dermed bevægelser, der anfægtede en konservativ samfundsorden,« siger Stig Hjarvard.

I Danske Medier frygter man for konsekvenserne, hvis DR ikke bliver skåret ned i en tid, hvor de private medier kæmper for at finde økonomisk bæredygtige forretningsmodeller i en digitaliseret medievirkelighed, mens internationale aktører som Facebook og Google sætter sig på en stadig større del af annoncekronerne.

»På grund af DRs fuldstændig stabile økonomi, får DR flere og flere kræfter i forhold til de private medier,« siger administrerende direktør i Danske Medier Ebbe Dal.

»I løbet af dette år har DR eksempelvis ansat omkring 20 ekstra journalister, og aktuelt søger de fem mere, der skal beskæftige med mobiljournalistisk. Det er en oprustning, som ingen private medier kan matche. DRs journalistiske stab har også overhalet det samlede antal journalister på de landsdækkende dagblade betydeligt. Det er et problem, for hvis der ikke sker noget, som ændrer dette forhold, vil vi se en stadig stærkere statslig medievirksomhed, og det kan ikke være til gavn for mangfoldigheden i mediemarkedet. Mangfoldigheden er en forudsætning for et velfungerende demokrati.«

Ebbe Dal kan godt forstå, hvis det som udgangspunkt ikke falder befolkningen lige for at ønske mindre af DR.

»Men man kan være nødt til at tage nogle hensyn her og nu, for at man på lang sigt kan få det samfund, som man ønsker. Her hos Danske Medier har vi eksempelvis også meget fokus på ophavsret. Det er heller ikke specielt populært hos menigmand, for selvfølgelig vil folk helst have tingene gratis,« siger Ebbe Dal.

Stemning for at kunne vælge kanalpakker

Ifølge den undersøgelse, som TNS Gallup har lavet for Berlingske, er der hverken opbakning til at indføre log-in eller begrænsninger for baggrundsartikler på dr.dk. Men der er stemning for at kunne vælge mellem DR-kanalpakker af forskellig størrelse og pris, hvilket vil have den konsekvens, at DR får færre penge at gøre godt med. Den løsning bakker 46 procent op om, mens 35 procent er imod. Valgfriheden er klart mere eftertragtet af blå bloks stemmer, hvor 56 procent gerne vil have muligheden for selv at vælge, mens det kun er 34 procent blandt de røde støtter.

DRs generaldirektør Maria Rørbye Rønn er overordnet set glad for resultatet i den meningsmåling, som TNS Gallup har lavet for Berlingske:

»Jeg tror godt, at danskerne kan gennemskue, at man ikke får et bedre DR ved at begrænse eller beskære. Og mit budskab er i virkeligheden, at et mindre eller smallere DR, som kun laver de »rigtige«, intellektuelle programmer – eller som kun er for de gråhårede – vil betyde et DR, som kun henvender sig til en mindre del af befolkningen. Uden en vis alsidighed mister DR sin folkelige forankring. En af mine forgængere har engang sagt det meget præcist: Man kan ikke lave public service uden en public.«