Nøgen mand uddelte skalle til betjent på toilet

En patrulje blev sendt på noget af en opgave: En fuld og nøgen mand midt på gaden.

En nøgen mand midt på gaden satte fredag i påsken det lokal politi på en noget anderledes opgave. Foto: Scanpix.
Udgivet Opdateret

Klokken 19.01 fredag i påsken fik Sydsjællands og Lolland-Falsters politi en anmeldelse om en nøgen og fuld mand, der gik rund på Østre Allé i Nykøbing Falster.

Det må(s) man ikke, så der blev sendt en patrulje til stedet.

– Forinden forsøgte anmelderne at få kontakt til manden, men uden held, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Newsbreak.dk.

Da patruljen ankom, blev betjentene mødt af en noget overgearet mand. Og i sådan et gear, han skubbede og slog ud efter en af betjentene.

Det må man heller ikke. Så han blev puttet i patruljebilen og kørt til politigården i Nykøbing.

Her skulle den 23-årige fulde og nøgne mand forrette sin nødtørft og blev fulgt at en betjent ind på stationens toilet.

Blandt kummer, fliser og håndvaske ville han så åbenbart sætte endnu et aftryk og nikkede den medfølgende betjent en skalle.

Så havde de uniformerede fået nok – det må man nemlig slet ikke.

– Så han blev kørt til politigården i Næstved, hvor han fik lov at sove den ud, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Sovet den ud havde han ikke før klokken 9.13 lørdag morgen.

Hvordan den 23-årige mand kom tilbage til sit hjem i Nykøbing Falster, melder historien intet om. Ej heller, hvilken beklædningsmæssig tilstand han gjorde det i.

Én ting er han dog nu indehaver af: En sigtelse for vold mod polititjenestemand.

 

Powered by Labrador CMS