Nu går det i gang

Fra lørdag klokken 12 må der sættes valgplakater op. Kun meget få steder er de droppet

Her sættes der plakater op i de eftertragtede lygtepæle ved torvepladsen i Aalborgs midtby ved kommunalvalget i 2017.
Her sættes der plakater op i de eftertragtede lygtepæle ved torvepladsen i Aalborgs midtby ved kommunalvalget i 2017.
Udgivet Opdateret

De kan måske virke lidt gammeldags her i 2021, hvor meget information ellers kommer fra en skærm. De belaster miljøet. Og nogle vil mene, at de heller ikke pynter i gadebilledet.

Alligevel bliver der igen kamp om lygtepælene, når der fra lørdag den 23. oktober klokken 12 må hænges valgplakater op i forbindelse med kommunalvalget.

Der vil blandt andre Sonja Marie Jensen, Socialdemokratiets spidskandidat i Nyborg, stå klar med frivillige hjælpere.

Forinden ligger et stort arbejde med at lægge en strategi for, hvor og hvordan plakaterne skal op, og det kan godt være hektisk, når det går løs, fortæller hun.

Skaber god stemning

- Jeg har været vidne til VU'ere og DSU'ere (Venstres Ungdom og Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, red.), der kommer op at diskutere om, hvem der kom først, og ældre herrer, der løber om kap for at få den rigtige lygtepæl.

- Heldigvis er der generelt rigtig god stemning, for det er en sjov dag for alle, der er med, siger Sonja Marie Jensen.

Hun kunne ikke forestille sig at undvære plakaterne.

- Valgplakater er med til at skabe en god stemning. De er med til at minde folk om, at der er valg, siger hun.

Det er dog ikke alle, der er enige. For eksempel har der været stillet forslag om at droppe dem i Haderslev, Faxe, Høje-Taastrup og København.

Giver stemmer

Men ingen af stederne har kommunalpolitikerne kunnet blive enige om en fælles hensigtserklæring om en valgkamp uden plakater.

Men det ville også være en dårlig idé, hvis man gerne vil have stemmer. Ifølge lektor Karina Kosiara-Pedersen fra Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet virker valgplakaterne nemlig.

- Tidligere studier har vist, at der er en sammenhæng mellem det at opsætte valgplakater og så ens personlige stemmetal.

- Ved sidste kommunalvalg var det sådan, at i de små kommuner betød valgplakater ikke noget, men jo større kommunen er, jo mere betyder de, siger hun.

I nogle små kommuner har man faktisk også allerede droppet valgplakaterne. Det gælder for eksempel på Fanø og Læsø.

Valgplakater

Hvad er en valgplakat?

Loven definerer en valgplakat som ”en valgagitatorisk meddelelse på en vejrbestandig plade, der ikke er større end 0,8 m2."

For at være omfattet af de regler, som fritager partier, kandidatlister og kandidater m.fl. for at skulle søge vejmyndigheden om tilladelse til at hænge valgplakater op, skal valgplakaten opfylde disse krav.

Ønsker man at ophænge større plakater, bannere, skærme med levende tekst og billeder m.v., skal der søges om tilladelse hertil hos den pågældende vejmyndighed.

Hvornår må valgplakater hænges op?

Valgplakater i forbindelse med folketingsvalg, kommunale og regionale valg, Europa-Parlamentsvalg, folkeafstemninger og andre valg, der afholdes på offentligretligt grundlag (f.eks. menighedsrådsvalg), må hænges op på offentlige veje og private fællesveje i perioden fra kl. 12.00 den fjerde lørdag før valgdagen til 8 dage efter valget. Ved folketingsvalg må ophængning af valgplakater dog først ske fra statsministerens annoncering af valgets udskrivelse.

Hvornår skal valgplakaterne være taget ned igen?

Valgplakaterne og de midler, der er brugt til at hænge dem op med (strips, snore m.v.), skal være taget ned igen senest 8 dage efter valgdagen ved døgnets afslutning.

Kilde: Indenrigs- og boligministeriet
Powered by Labrador CMS