Nu kan du få Iphone i denne vilde farve

Nu kan du få denne Iphone i en ret vild farve.

Udgivet Opdateret

Iphone 8 og Iphone 8 Plus kommer nu i en vild knaldrød farve. Det har Apple officielt bekræftet på deres website, skriver Meremobil.dk.

Den røde Iphone 8 og Iphone 8 Plus er en del af det såkaldte Product Red program. Her igennem har Apple indtil videre indsamlet 160 millioner dollars. For hvert køb af et produkt, mærket ”Product(RED)”, gives et beløb til “Den Globale Fond”.

Målet er, at komme nærmere en aids-fri generation.

Iphone 8 (Product Red), samt plusmodellen, kan bestilles fra den 10. april 2018.

Hardwaren er fuldstændig identisk med den almindelige Iphone 8 og Iphone 8 Plus. Det er kun farven, som er ændret. Priserne er ligeledes uændrede.

Endelig en sort front

I marts 2017 lancerede Apple Iphone 7 og Iphone 7 Plus i Product Red udgaver. Disse var til salg i en begrænset periode.

Rigtigt mange var begejstrede for den røde farve, men brokkede sig over, at fonten var hvid. Det har Apple nu rettet op på.

Årets Product Red Iphones har rød farve på siderne og bagsiden mens fronten nu er sort.

Apple har også gjort læder-etuier tilgængelige i rød under samme Product Red serie. Et rødt læder-etui til Iphone X, hvor du også donerer et beløb via købet, koster 399 kroner vejledende. En ny rem til Apple Watch, iPod Touch samt et frontcover til Ipad er også tilgængelige i serien.

Powered by Labrador CMS