Nu ophæver flere politikredse unødvendig udkørsel

Offentliggjort Sidst opdateret

Nu kan man igen begynde at bevæge udenfor flere steder. Flere politikredse ophæver nu unødig udkørsel.

Stormen Gorm har sluppet sit tag i Jylland og Fyn. Således ophæver flere politikredse unødig udkørsel.

– Stormen har forladt Aarhus Centrum. Unødig udkørsel ophæves ligesom bussen kører igen, skriver Østjyllands Politi på Twitter.

– Så har Gorm forladt Midt-& Vestjylland. Status: Ingen meldinger om personskade, men mange opgaver bl.a. væltede træer i hele kredsen, skriver Midt- & Vestjyllands Politi på Twitter.

– Fyns Politi ophæver nu varslet om al unødig udkørsel. Kør med omtanke. Hold øje med væltede træer, nedfaldne genstande, skriver Fyns Politi på Twitter.

100 opgaver i Syd- & Sønderjylland

Syd- & Sønderjyllands Politi drosler også ned:

Stormen Gorm fik væltet mange træer i Syd- og Sønderjylland, og det gik også hårdt ud over julebelysning og trafiklys mange steder. Knap 100 gange var beredskaberne ude til opgaver i den forbindelse. Flere biler og også en lastbil kørte ind i væltede træer, men ingen personskader i den forbindelse. Nu drosler beredskabet ned i takt med, at vinden aftager, skriver Syd- & Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Gorm er nået til København og her fraråder Københavns Politi al unødig udkørsel og færdsel i gaderne.

Stormen Gorm ventes at have sluppet taget helt i Danmark i nat. Det er Bornholm, der fra midnat og nogle timer frem vil mærke kræfterne fra Gorm.

Broer genåbnet

Broerne er også blevet åbnet igen. Det gælder Den Ny Lillebæltsbro, Den Gamle Lillebæltsbro, Vejlefjordbroen og Storebæltsbroen. Svendborgsundbroen og Langelandsbroen åbnes klokken 23.

Powered by Labrador CMS