Nu skal de statslige arbejdspladser flytte

Statsminister Lars Løkke Rasmussen præsenterer i dag, hvilke statslige institutioner, der skal flyttes til provinsen. Foto: Simon Læssøe/Scanpix
Udgivet Opdateret

Regeringen vil torsdag komme med sin længe ventede plan for udflytning af statslige arbejdspladser.

På et pressemøde klokken 12 i Spejlsalen i Statsministeriet vil statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) og skatteminister Karsten Lauritzen (V) præsentere planen, der har fået navnet »Bedre balance – statslige arbejdspladser tættere på borgere og virksomheder«.

Regeringen har længe bebudet, at den vil sikre vækst i yderområderne ved at flytte arbejdspladser i eksempelvis styrelser og andre statslige institutioner ud af de store byer.

På finanslovforslaget, der blev præsenteret tirsdag, har regeringen afsat 150 millioner kroner, der skal skabe vækst og grobund for flere job uden for de større byer.

BNB

Powered by Labrador CMS