Nu skal du holde øje med dette når du tanker

Der bliver indført en fælles europæisk mærkningsordning, så man lettere kan hitte rede i, hvad man fylder på bilen.

Udgivet Opdateret

Det kan være mere end almindeligt svært at finde ud af, om man skal fylde sin bil med ongelood, sem chumbo eller lyijytön bensiini når man bevæger sig ud i Europa på fire hjul.

Men det skal der nu sættes en stopper for – en fælles europæisk mærkningsordning skal sikre, at alle bilister kommer til at vide, hvad de fylder deres køretøj op med. Det skriver FDM.

Og det er noget, der vækker glæde hos FDM, der længe har efterspurgt sådan en ordning:

– Selvom brændstoffet er det samme, hedder det noget forskelligt rundt om i Europa. Er man i udlandet, kan det give usikkerhed om, hvad man kan tanke, og er hvert år årsag til fejltankning. Derfor er det udmærket, at man nu introducerer et fælles mærke, der gør det mere tydeligt for forbrugerne, hvilke typer brændstof de tanker, og om det passer til bilen. Det er noget, FDM længe har efterlyst, siger leder af teknisk rådgivning i FDM, Lone Otto på FDMs hjemmeside.

Hvad de forskellige mærker kommer til at hedde, kan du læse i galleriet ovenover artiklen.

Den nye mærkningsordning træder i kraft fra 12. oktober 2018.

Gode råd til kør-selv-ferien

Ikke nok med at navnene på benzin i udlandet kan variere i høj grad fra land til land.

Også benzinpriserne kan være en jungle at finde rundt i. Det kan dog i allerhøjeste grad betale sig at sætte sig ind, hvilke lande det er billigt at tanke i, for der kan være endda mange penge at spare.

Det kan du læse mere om i denne artikel:

Der er store penge at spare: Her skal du tanke på ferien

Før du tager på kør selv-ferie er der også en række dokumenter, det er fuldstændigt afgørende, du har med i bilen. Blandt andet skal du have bilens registreringsattest med og så skal du selvfølgelig huske dit gyldige, danske pas. Se den fulde liste over obligatoriske dokumenter i denne artikel:

Meget vigtigt: Disse papirer skal du altid have med i bilen

Powered by Labrador CMS