Ny benzin i pumperne: Kan ødelægge disse biler

Den nuværende E5-benzin erstattes af en mere bioætanol-holdig benzin, som dog ikke er egnet til alle slags biler.

Udgivet Opdateret

Fra nytår kan du som bilist vente at se et nyt mærkat på de danske benzinstandere landet over.

Den oprindelig E5-benzin er nemlig blevet grønnere. Og med det kommer også en ny betegnelse.

Artiklen fortsætter efter videoen

Dog skal bilejere tage sig i agt, for det er ikke alle bilmodeller, der har godt af at køre på det nye E10-benzin. Sådan lyder det fra FDM.

Grønnere benzin

Der er store ambitioner om at gøre Danmark – og verdenen – grønnere. Og første skridt mod en grønnere fremtid bliver allerede implementeret fra nytår i år.

Den 1. januar øges mængden af iblandet bioætanol i oktan 95-benzin på tankstationer landet over.

Den nuværende E5 med 5,75 procent biætanol erstattes af en ny E10, der indeholder 7,6 procent bioætanol.

Det gælder dog kun for benzin på oktan 95. For højoktan benzin vil der stadig være en lavere mængde iblandet bioætanol, mens det også stadig er mærket med E5.

Skyldes et EU-krav

Grunden til ændringen af indholdet af bioætanol er et ønske fra de højere magter.

I EU er der stor fokus på at mindske bilers CO2-udledning, og det kan blandt andet gøres ved at øge kravene til iblandet bioætanol.

Ændringen fra E5 til E10 vil ifølge brancheorganisationen Drivkraft Danmark mindske udledningen med 200.000 årligt.

E10 er ikke for alle

Selv om E10 er med til at nedsætte CO2-udledningen, og det menes, at biler kan køre ligeså langt på literen på E10, som de kunne på E5, så er der ikke kun fordele ved den nye benzin.

Der findes nemlig benzinbiler, der ikke er godkendt til E10. Faktisk er det ifølge Drivkraft Danmark fem procent af alle producerede biler, der ikke kan tåle den nye benzin.

– Derfor er det vigtigt, at man sikrer sig, at ens bil kan køre på E10-benzin, inden man tanker. Det kan man gøre på hjemmesiden E10benzin.dk eller ved at kontakte bilmærkets importør. Kan bilen ikke køre på E10, anbefaler FDM, at man fremover tanker E5-benzin med et højere oktantal. Også selvom det er lidt dyrere. Ellers risikerer man skader på bilen, siger leder af FDMs tekniske rådgivning Lone Otto og tilføjer:

– Der sker ikke noget ved, at man kommer til at tanke en smule E10, blot man efterfølgende fylder E5-benzin på. Men har man fyldt tanken med E10, bør man få den tømt. Helt som ved anden fejltankning.

I galleriet ovenfor kan du se de biler, der IKKE må få E10 benzin i motoren.

Powered by Labrador CMS