Nye danske smittetal

Nu er de seneste smittetal fra Statens Seruminstitut kommet

SSI har netop udgivet dugfriske coronatal for det seneste døgn
Udgivet Opdateret

Der er det seneste døgn registreret 451 nye smittetilfælde med coronavirus.

Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Det daglige smittetal har siden 24. august været under 1000, og dagens smittetal er det næstlaveste siden 5. juli.

Antallet af indlagte falder med 2 til 123.

Yderligere to personer er registreret døde med coronavirus.

De 451 nye smittetilfælde er fundet blandt 43.694 PCR-prøver, hvilket giver en positivprocent på 1,03.

26 indlagt på intensiv

Der er også blevet foretaget 60.045 lyntest.

Positive svar fra lyntest indgår ikke i de daglige opgørelser af smittetal, da der er usikkerhed om resultatet.

Af de 123 indlagte er 26 på intensivafdeling, og 20 af dem får hjælp til at trække vejret af en respirator. I september måned har antallet af indlagte ligget mellem 137 og 121.

4.422.894 borgere - svarende til 75,5 procent af befolkningen - har påbegyndt deres vaccinationsforløb, mens 72,8 procent kan kalde sig færdigvaccinerede.

Hver tirsdag opgøres også kontakttallet. Det er i denne uge opgjort til 0,7, som er det laveste siden starten af juni.

Hold virusset væk

Sådan undgår du at blive smittet med coronavirus Covid-19:

– Vask dine hænder tit, eller brug håndsprit.

– Brug mundbind

– Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder.

– Begræns den fysiske kontakt, og undgå håndtryk, kindkys og kram.

– Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen.

– Hvis du er ældre eller kronisk syg, så hold afstand, og bed andre tage hensyn.

Kilde: Sundhedsstyrelsen.

Powered by Labrador CMS