Nyslået millionær skifter drøm ud

En nordjyde med store drømme vandt 1.000.000 i Lotto – og med ét forsvandt alle de vilde drømme som dug for solen, og blev erstattet af en helt anden og meget mere snusfornuftig drøm

Udgivet Opdateret

De havde tit snakke om, hvad pengene skulle bruges til, hvis de vandt. Men for et nordjysk par ændrede drømmene sig, da der pludselig rullede en million ind på kontoen. 

Sådan skriver Danske Spil i en pressemeddelelse. 

Lidt nærig

- Min kone havde nu ikke de store drømme. Det var altid mest mig, der havde dem, fortæller manden, der indtil for nyligt måtte nøjes med at drømme.

- Jeg har altid drømt om alt det, jeg ville gøre, hvis jeg vandt i Lotto. ’Så skal jeg godt nok det ene og det andet og det tredje og det fjerde… Vi skal ud at rejse, vi skal købe en stor flot bil, vi skal have et sommerhus og sådan noget,’ men… når pengene så står på kontoen, så bliver man lidt mere nærig alligevel,” fortæller han og erkender, at hans nye drømmer er mere jordnære. 

Bedre at lade dem stå

- Lige pludselig er det også skønt bare at have pengene stående på kontoen. Nu synes jeg faktisk, at det er bedre at lade dem stå. Det er jo også godt nok at have en buffer, ikke? Ja, det er sjovt, for de gange jeg har drømt om at vinde i Lotto, der har jeg aldrig drømt om at der stod penge i banken. Det var slet ikke med i drømmen,” siger han.

Manden skynder sig i øvrigt at tilføje, at det stadig er som en drøm at vinde en million, selv om drømmene har skiftet karakter.

Powered by Labrador CMS