Opgiver håbet: Ikke flere i live

Rednings- og eftersøgningsaktionen ved jordskreddet i Ask er nu trappet ned.

Udgivet Opdateret

Tre personer er fortsat savnet, men håbet om at finde dem i live er forsvundet.

Det var hovedbudskabet fra politimester i politidistrikt Øst, Ida Melbo Øystese, da der tirsdag eftermiddag var pressemøde i forbindelse med sagen om det enorme jord- og mudderskred i Ask, Norge.

Det skriver VG.

Syv personer er døde.

– Vi har gjort alt, der står i vores magt. Men i en naturkatastrofe som denne har der været store kræfter på spil. Vi kan se, at dem, der er døde, er omkommet ret hurtigt, siger Ida Melbo Øystese.

Håber fortsat

Mandag lykkedes det – seks dage efter jordskreddet – at redde en hund ud fra ødelæggelserne. I live, vel at mærke.

Hunden blev fundet, da den sprang frem fra et hulrum i et hus, der var styrtet sammen. I alt tre hunde er reddet ud fra stedet.

Alligevel er der ifølge Fridtjof Heyerdahl, indsatsleder på stedet, ikke mulighed for, at der også kan være levende personer på ulykkesstedet:

– Det er en hård, følelsesmæssig beslutning, men det er alligevel det rigtige og logiske at gå over i en anden fase nu, siger han og fortsætter:

Politiets indsatsleder Roy Alkvist fortæller ligeledes, at man ikke har opgivet håbet om at finde de sidste personer. Dog skal aktionen nu ændres, da man går fra at foretage en redningsindsats til at lede efter omkomne:

– Derfor kan vi ikke gå ind i området lige nu, siger han.

Særligt ler

Jordskreddet fandt sted tidligt onsdag morgen 30. december. Siden da er skredområdet blevet større og større og har revet flere huse med sig ned.

Gjerdrum ligger cirka 20 kilometer nordøst for Norges hovedstad, Oslo.

Jordskreddet er sket i et område med en særlig type ler, som findes i blandt andet Norge, Sverige og Finland. Når den type ler bliver overbelastet, kan der forekomme jordskred, som tilfældet er i Gjerdrum.

Når leret bliver overbelastet, mister det sin styrke og flyder som væske, skriver avisen Aftenposten.

Powered by Labrador CMS