Opgørelse: Mange alvorlige øjenskader

Også dette nytår var der travlt på øjenklinikker landet over på grund af skader efter fyrværkeri.

Det ser flot ud, når det går løs nytårsnat – fyrværkeriet. Men det er samtidig farligt og hvert år skyld i alvorlige øjenskader. Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix
Udgivet Opdateret

Ingen nytår uden fyrværkeri – og desværre intet nytårsfyrværkeri uden øjenskader.

Således er der også i år en række personer, der har måttet behandles på en af landets øjenklinikker efter nærkontakt med det festlige – men altså også farlige – krudt.

Se status her:

* Tirsdag morgen er det registreret, at i alt 22 personer er kommet så alvorligt til skade med øjnene på grund af fyrværkeri, at de har måttet en tur på hospitalet.

* Fire ud af de 22 tilskadekomne har oplyst, at de blot var tilskuere til fyrværkeriet og altså ikke selv antændte krudtet.

* 19 ud af de 22 tilskadekomne er mænd eller drenge.

* 7 af de 22 er børn under 18 år. To af dem er endda under ti år.

* I hvert fald seks af de 22 er kommet så alvorligt til skade, at de risikerer alvorlige mén som at miste synet helt eller delvist. Heraf er fire børn.

* Fælles for alle de tilskadekomne børn og voksne er, at ingen af dem bar sikkerhedsbriller. To har oplyst, at de bar sikkerhedsbriller, men tabte dem, inden de kom til skade.

* Otte personer er kommet til skade på grund af såkaldte batterier, otte andre er kommet til skade på grund af raketter, mens fontæner og andre former for fyrværkeri er skyld i resten af uheldene.

* Ni har oplyst, at skaden er sket, fordi fyrværkeriet er eksploderet umiddelbart.

* Nytår 2017/2018 blev i alt 28 behandlet på landets øjenklinikker. Heraf risikerede seks personer alvorlige mén, heraf tre børn under 18 år.

Kilde: Tal fra øjenklinikker i landets fem regioner, opgjort af overlæge Jørgen Villumsen fra Øjenklinikken på Rigshospitalet i Glostrup.

Powered by Labrador CMS