Oppositionsleder får det absolutte flertal

Aung San Suu Kyi og hendes parti NLD har vundet flertal i Myanmar. Nu kan partiet reelt bestemme, hvem der skal være landets præsident. Foto: FREDERICK FLORIN/Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Ikonet – og Myanmars demokratifortaler – Aung San Suu Kyis parti har sikret sig det absolutte flertal ved parlamentsvalget i Myanmar.

Flere internationale medier melder om, at valgkommisionen i Myanmar har offentliggjort, at Suu Kyis parti NLD har opnået mere end de to tredjedele pladser, det er påkrævet for at få absolut flertal i Myanmar.

Med det absolutte flertal kan partiet og dets leder Aung San Suu Kyi reelt styre parlamentet og vælge, hvem der skal være landets næste præsident.

Myanmars regering har i årtier været under militær-styre. Eller i hvert fald styret af militæret.

Landets grundlov foreskriver, at Suu Kyi ikke kan vælge sig selv som præsident.

Powered by Labrador CMS