Otteårig brutalt myrdet for 30 år siden: Nu er nyt spor dukket op

Amerikansk politi har fået et gennembrud i en ellers uopklaret sag om et brutalt mord på en 8-årig pige for 30 år siden.

Den otteårige April Tinsley blev myrdet tilbage i 1988. Foto: Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Amerikansk politi har anholdt en 59-årig mand i byen Fort Wayne i staten Indiana i USA. Han er sigtet for et 30 år gammelt mord på den otteårige pige April Tinsley. Det skriver cbsnews.com.

Ifølge mediet kommer anholdelsen, efter at amerikansk politi har foretaget nye DNA prøver på den otteårige piges undertøj. DNA-prøver viste et match med den 59-årige mand, der nu er blevet anholdt.

Forbrydelsen blev begået i 1988, hvor April Tinsley blev bortført og myrdet, da hun var på vej over til en venindes hus for at låne en paraply.

Fundet i grøft

Tre dage efter bortførelsen blev liget af den otteårige pige fundet af en motionsløber i en grøft cirka 30 kilometer fra hendes og familiens hjem i byen Fort Wayne.

Den 59-årige mand er nu sigtet for blandt andet mord og børnemishandling ifølge cbsnews.com.

Det var en gennemsøgning af mandens skrald, der for nyligt gav politiet mandens DNA, så det dermed kunne fastslå, at hans DNA matchede med det på April Tinsleys tøj, skriver cbsnews.com.

Powered by Labrador CMS