OUH afblæser skoldkopper-karantæne

Foto: René Lind Gammelmark.
Udgivet Opdateret

Odense Universitetshospital (OUH) afblæser efter en måned den skoldkopperkarantæne, der har været på hospitalets neonatalafsnit.

For en måned siden fik et enkelt barn på OUH konstateret skoldkopper. Sygdommen kan potentielt være meget farlig for de for tidligt fødte børn med svækket immunforsvar, og derfor valgte afsnittet at isolere samtlige børn, der kunne være blevet udsat for smitte.

Heldigvis har der ikke vist sig flere skoldkopper på afdelingen, og da den absolut maksimale inkubationstid for sygdommen nu er passeret, er afsnittet netop blevet erklæret skoldkopperfrit.

BNB

Powered by Labrador CMS