På vej til 300.000 danskere

300.000 danskere bliver indkaldt til det såkaldte boosterstik i denne uge

Udgivet Opdateret

I denne uge bliver 300.000 indkaldt til boosterstikket med coronavaccine.

Det skriver Sundheds- og Ældreministeriet i en pressemeddelelse.

Indtil videre har 2,5 millioner fået det tredje stik mod corona.

Det svarer til 42,7 procent.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) opfordrer især forældre til børn mellem 5 og 11 år til at tage børnene med ned til vaccinationscentrene.

- Det er netop nu, i juledagene, at man kan bruge tiden til at få sine børn vaccineret, siger han i meddelelsen.

300.000 danskere får en invitation til boosterstikket i denne uge.
300.000 danskere får en invitation til boosterstikket i denne uge.

Opdateres...

Sådan virker en vaccine

Vores immunsystem er konstant på vagt overfor skadelige bakterier og virusser. Millioner af hvide blodceller holder hver især øje med specifikke infektioner.

Når en immuncelle møder sit mål, formerer den sig og sender en masse proteiner, kaldet antistoffer afsted for at rydde op. Når infektionen er bekæmpet, bliver såkaldte “huske-celler” tilbage i kroppen, som er klar til at forberede et hurtigt angreb, hvis bakterierne vender tilbage igen.

Det er sådan vi udvikler immunitet. Og det er derfor vi ikke bliver smittet af den samme virus flere gange.

Men selvom vores krop er super effektiv, så kan nogle superfarlige bakterier få ram på os, før vores immunsystem har haft tid til at gøre tropperne klar til kamp. Det gælder især for små børn, fordi deres immunsystemer endnu ikke er færdiguddannde.

Derfor er det heldigt, at vi har vacciner, der lavet af små eller svage udgaver af virusser eller bakterier. De lader vores immunsystem se, hvordan fjenden ser ud og danne de vigtige huske-celler. Når vi så møder den farlige udgave kan immunforsvaret genkende sygdommen med det samme og bekæmpe den, inden den når at få fodfæste.

Kilde: Videnskab.dk

Powered by Labrador CMS