Pape slår fast: Vi kommer ikke i regering

Søren Pape slår fast, at De Konservative ikke kommer med i den kommende regering. Foto: Linda Kastrup
Udgivet Opdateret

Den kommende borgerlige regering bliver uden De Konservative, siger partiets formand, Søren Pape Poulsen.

De Konservatives seks mandater kommer ikke til at spille en rolle i en ny regering, men vil være en samarbejdspartner, når den borgerlige regering anført af Venstre er på plads.

Det siger De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen,

– Vi ser ikke os selv i regering. Nu er det efterhånden tid til, at Venstre og hvem det er, får mulighed og ro til at arbejde med at lave et regeringsgrundlag, og så drøfter vi gerne politik med dem.

– Vi skal ikke i regering, og det kommer vi ikke til, men derfor bliver vi en troværdig samarbejdspartner alligevel, siger Søren Pape Poulsen, som torsdag sammen med DF og LA er inviteret til frokost af Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen.

/ritzau/

Powered by Labrador CMS