Parkér som du vil: Her får du ingen bøde

Flere kommuner gør det nu gratis - eller meget billigt - at parkere.

Flere byer indfører nu gratis eller meget billig parkering. KLIK videre i galleriet og se eksempler. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2019)
Flere byer indfører nu gratis eller meget billig parkering. KLIK videre i galleriet og se eksempler. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2019)
Udgivet Opdateret

En lang række steder kan du nu stille øsen som det passer dig, uden at skulle bekymre dig om at stille p-skiven eller fodre en automat med mønter.

Newsbreak.dk har tidligere skrevet om en række byer, der har afskaffet betaling for parkering på kommunens kommunalt ejede parkeringspladser, og nu ser flere ud til at komme til.

TV Syd skriver, at Haderslev Kommune har meldt sig ud af det fælles sønderjyske parkeringssamarbejde, og at kommunen nu overvejer at gøre de kommunale pladser gratis.

I Struer Kommune har man ligeledes valgt at opsige de kommunale parkeringsvagter, skriver TV Midtvest.

Det sker som en konsekvens af en lovændring, der sender færre af pengene fra afgifterne i kommunernes lomme, lyder det:

– Det er et stort problem, at staten har lavet en ny lovgivning, fordi mange kommuner kommer i klemme. De kan ikke få parkeringsordningerne til at løbe rundt, når staten skal have så stor en del af det beløb, der kommer ind. Så den lovgivning skal ændres snarest muligt, siger Jacob Bjerregaard fra Socialdemokratiet i Struer Kommune til TV Midtvest.

I galleriet over artiklen kan du se en oversigt over byer, hvor du kan parkere gratis eller næsten gratis.

Powered by Labrador CMS