Parkeringsplads solgt for 8 millioner kroner

Prisen er rekordhøj

Hongkong er kendt for nogle af de højeste boligpriser i verden. (Arkivfoto) Foto: Lam Yik/Reuters
Udgivet Opdateret

Man hører ofte om boligpriser, der sætter rekord efter rekord.

Det er derimod sjældent, at parkeringspladser tager overskrifterne, men ikke desto mindre er det tilfældet i Hongkong, hvor en parkeringsplan er blevet solgt for 8 millioner kroner.

Det skrev lokale medier fredag ifølge nyhedsbureauet AFP.

12,5 kvadratmeter

Der er tale om en 12,5 kvadratmeter parkeringsplads. Den ligger ved et luksuriøst lejlighedskompleks i området the The Peak, som er et område i byen, hvor der bor mange rige.

Hongkong har nogle af de højeste boligpriser i verden, når man ser på kvadratmeterpris, og det har altså smittet af på prisen på en parkeringsplads.

Dyre kvadratmeter

BBC skriver, at parkeringspladsen var en blandt flere, der blev solgt i et område, hvor et hus blev udlejet tilbage i maj til en pris på 210.000 dollars om måneden, over 1,2 millioner danske kroner.

BBC skriver, at parkeringspladsen nu er den dyreste i verden. Den overtager førstepladsen fra en parkeringsplads, der i 2019 blev solgt for 980.000 dollars, 5,9 millioner danske kroner.

Powered by Labrador CMS