Pas på: Her får du klip i kørekortet

Et klip i kørekortet er noget, som en del danske desværre har fået. Derfor er det også vigtigt, at du sætter dig ordentlig ind i reglerne, så du undgår dumme bøder og unødige klip i kortet

Udgivet Opdateret

Det kan synes som en evighed siden, at du sad til teori i forbindelse med, at du tog kørekort. Det gør, at mange måske har helt svært ved at huske alle kunstens regler, når det kommer til, hvad man må og ikke må, når man kører bil.

De mange regler skal følges til punkt og prikke, men det kan ske, at nogle ubevidst glemmer det, mens andre blot nyder at hakke sømmet i bund – velvidende det er ulovligt.

Selve ordningen med klip i kørekortet blev indført tilbage i 2005. Får du et klip i kørekortet, så betyder det, at det er gældende i tre år. Hvis du får tre “aktive” klip ved at samle dig tre klip inden for tre år, bliver dit kørekort betinget frakendt, og det betyder, at du skal op til en ny køreprøve og teoriprøve.

I galleriet øverst kan du se, hvad du får klip for.

Flere klip på én gang

Man kan også risikere at miste kørekortet helt, hvis man får samlet sig tilstrækkeligt mange klip. Det sker, hvis man får samlet seks klip sammen inden for tre år. Det udløser nemlig en ubetinget frakendelse, der betyder, at man mister førerretten i helt op til ti år.

Hvis man bliver snuppet i flere overtrædelser på samme tid, får man et klip for hver af overtrædelserne. Så man kan altså risikere at få seks klip på én gang, hvis man har kørt særdeles råddent (og ulovligt).

Kilder: Politiet og Rådet for Sikker Trafik

Powered by Labrador CMS