Pasta tilbagekaldt: Kan være fyldt med gift

En økologisk pasta er blevet kaldt tilbage.

Udgivet Opdateret

Salling Group har været ude at tilbagekalde en økologisk glutenfri majspasta, da der er et for højt indhold af svampegiften Ochratoxin A.

Det drejer sig nærmere bestemt om pastaen ØGO Glutenfri Majspasta Fusilli, der har et nettoindhold på 500 gram. Det er en pasta, der er blevet solgt i Netto-butikker i hele landet.

Fejlen er blevet fundet i forbindelse med en stikprøvekontrol af produktet. Ochratoxin A er en svampegift, som dannes på grund af svampevækst i produktet, skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Kan give kræft

Der er umiddelbart ingen fare ved at have spist pastaen, skriver Fødevarestyrelsen. Men der er en længerevarende risiko ved at gøre det, da man efter at have indtaget Ochratoxin A i en periode kan opleve, at det er kræftfremkaldende.

Fødevarestyrelsen råder derfor forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken eller at kassere det.

Powered by Labrador CMS