Annonce
Per Nørgård er død
Den kendte danske komponist er død
Den danske komponist Per Nørgård er død.
Han blev 92 år.
Det oplyser musikforlaget Edition Wilhelm Hansen i en pressemeddelelse.
Annonce
Per Nørgård sov stille ind natten til onsdag omgivet af sine nærmeste.
Per Nørgård er ophavsmand til flere hundrede værker, for hvilke han er blevet rost og hyldet i stor stil. Nogle har sågar sammenlignet ham med den berømte Carl Nielsen.
I Danmark har han fået Léonie Sonnings Musikpris og Sibelius Prisen, nogle af de mest fornemme i branchen.
Annonce
Ikke kun i indenrigsregi har han vundet anerkendelse. I 2014 tildelte det store New York Philharmonic Orchestra Per Nørgård en pris, og til den fulgte et beløb på omkring en million kroner.
Per Nørgård blev født 13. juli 1932.