Pernille Harder kåret til årets spiller 2018

Pernille Harder årets spiller 2018. Tillykke til den 25-årige landsholdsspiller.

Udgivet Opdateret

Pernille Harder årets spiller 2018 – i Europa. Ja, den er god nok. Det har UEFA, det europæiske fodboldforbund, torsdag aften offentliggjort under lodtrækningen til Champions League.

På samme tid er 25-årige Pernille Harder på banen for Danmark i kvalifikationskamp mod Kroatien.

Derfor kunne hun ikke være til stede i Monaco, men i en pre-indspillet video siger hun, hun er både stolt og beæret over at modtage titlen.

– Det har været en drøm for mig siden, jeg var et lille barn, siger Pernille Harder videre.

Udover Pernille Harder var franske Amandine Henry og norske Ada Hegerberg nomineret.

Pernille Harder, der til daglig spiller i den tyske klub Wolfsburg, var også nomineret i 2017.

Hos mændene løb Luka Modric med titlen.

Pernille Harder - årets spiller 2018

Navn: Pernille Harder.

Alder: 25 år – født 15. november 1992 i Ikast.

Nationalitet: Dansk.

Position: Offensiv spiller.

Karriere:

2017-: VFL Wolfsburg.

2012-2017: Linköpings FC.

2010-2012: Skovbakken IK.

2007-2010: Team Viborg.

2005-2007: FC Ikast.

2009-: Det danske landshold (101 kampe, 53 mål).

Udvalgte meritter:

* Årets kvindelige fodboldspiller i Europa (2018).

* Tysk mester (2017, 2018).

* Tysk pokalmester (2017, 2018).

* EM-sølv med det danske landshold (2017).

* Svensk mester (2016).

* Topscorer i Bundesligaen (2018).

* Årets spiller i Danmark (2017, 2016, 2015, 2012).

* Kåret til verdensbedste kvindelige fodboldspiller af Magasinet Goal (2017).

* Årets spiller i Sverige (2016, 2015).

Kilder: Pernilleharder.com, DBU, Ritzau.

Pernille Harder årets spiller 2018 fakta:

Powered by Labrador CMS