Pia. K: -Det gør ondt langt ind i sjælen

I disse dage lemlæstes tusinder af vilde dyreunger af høstmaskiner, der slår græs til vinterfoder. Det er et stigende problem, og flere politiske partier tager nu sagen op

– Det gør ondt langt ind i sjælen, at der går så mange rålam og harer til, siger Pia Kjærsgaard (DF). KLIK VIDERE OG SE, HVAD DU SKAL GØRE, HVIS DU FINDER EN FORLADT DYREUNGE I NATUREN. Foto: Scanpix.
– Det gør ondt langt ind i sjælen, at der går så mange rålam og harer til, siger Pia Kjærsgaard (DF). KLIK VIDERE OG SE, HVAD DU SKAL GØRE, HVIS DU FINDER EN FORLADT DYREUNGE I NATUREN. Foto: Scanpix.
Udgivet Opdateret

– Det gør ondt langt ind i sjælen, at der går så mange rålam og harer til. Jeg har også stor sympati for alle de landmænd, der vil have en løsning på det her, siger Pia Kjærs­gaard, Dansk Folkeparti.

Hun er en af de dyreværnsordførere, der ønsker mere fokus på høstdrab, efter at Kristeligt Dagblad i gårsdagens avis skrev om, hvordan tusinder af dyreunger går til på den måde hvert forår.

– Jeg tror, der er mange, der ikke kender omfanget, det var også et wake up-call for mig, siger Pia Kjærsgaard, som i går stillede spørgsmål om sagen til fødevareminister Mogens Jensen (S).

Også for Anders Kronborg, dyreværnsordfører for Socialdemokratiet, er problemstillingen ny.

– Det er en udfordring, som meget gerne skal kunne løses, også selvom det kan blive svært, og jeg vil tage initiativ til en dialog med landbruget, siger han.

Venstres dyreværnsordfører Erling Bonnesen kender til problemet, som han siger, ”er synd for både dyr, landmænd og maskinførere”.

– Desværre mangler vi præcis den idé, der kan gøre forskellen. Ved bærplukning har man brugt skudlignende lyde for at få fugle til at lette, men netop dyreunger trykker sig i græsset og bliver liggende, lige meget hvor meget larm, der er, siger Erling Bonnesen, som næste gang, der skal fordeles midler fra EU- og landdistriktspuljerne, vil tale for at sætte penge af til at finde teknologi, der kan afhjælpe drabene.

Omfanget er ukendt

Ingen kender det præcise omfang af, hvor mange dyreunger der mister liv og lemmer i høstmaskiner.

Det skal en dataindsamling, bestilt af Miljøstyrelsen, som skal udføres af institut for bioscience på Aarhus Universitet, først kortlægge.

Dataindsamlingen foretages sammen med landmænd på tre gårde fordelt i landet.

Men et estimat fra 2017, som Danmarks Jægerforbund stod for, vurderede, at op mod 20.000 rålam dør i ­høslæt, mens en beregning fra Aarhus Universitet fra 2006 anslog, at op mod 45 procent af en harekillinge-­generation endte i klippe­maskinerne.

I galleriet ovenfor kan du se, hvad du skal gøre, hvis du finder en forladt dyreunge i naturen.

Powered by Labrador CMS