Piller ved prisen på mælken

Prisen på mælkeleverancer fra landmænd er faldet med 33 procent siden årsskiftet, skriver mediet Finans

Udgivet Opdateret

Arla kan igen se frem til, at landmændenes mælkepris reduceres betragteligt.

Det viser en opgørelse fra mejerikoncernen onsdag.

Fra torsdag sænkes landmændenes pris for en liter mælk med yderligere 15 øre.

Højere udbud

Ifølge mediet Finans falder prisen for sjette måned i træk, og der er nu tale om et fald på 33 procent siden årsskiftet.

Det er blandt andet et højere mælkeudbud på globalt plan, som er med til at drive prisen ned, skriver Arla i opgørelsen.

Stabiliserer sig

Derudover er råvaremarkederne generelt ved at stabilisere sig, mens detailhandlen samtidig begynder at justere priserne.

Prisen for at få leveret mælk fra landmændene er aldrig faldet så hurtigt, skriver Finans.

Priserne begynder nu at gå den anden vej på flere råvarer - blandt andet mælk.
Priserne begynder nu at gå den anden vej på flere råvarer - blandt andet mælk.

INFLATION

I en markedsøkonomi kan priserne på varer og tjenester altid variere.

Nogle priser stiger, andre priser falder.

Der er tale om inflation, hvis der er en generel stigning i priserne, ikke kun på en enkelt vare eller tjeneste.

Det betyder, at man kan købe mindre for 1 euro.

Eller sagt på en anden måde: 1 euro er mindre værd, end den var før prisstigningen.

Kilde: Den Europæiske Centralbank
Powered by Labrador CMS