Politi tager bilen fra gammel spritbilist

Arkivfoto: Colourbox.
Offentliggjort Sidst opdateret

Det er ikke første gang den 75-årige mand bliver taget for spritkørsel og derfor beslaglægger politiet nu bilen

Det blev en dyr fornøjelse for en 75 år gammel mand fra Tystofte på Sydsjælland, at han tirsdag aften valgte at sætte sig bag rattet i sin bil.

En patrulje spottede den 75-årige bilist på Havnevej i Skælskør. Og da manden ikke virkede helt ædru, blev han bedt om at blæse i alkometeret.

Resultatet var ifølge politirapporten fra Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi over det tilladte. Manden blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Da det ikke er første gang den anholdte har kørt spritkørsel beslaglagde politiet desuden hans bil.

Powered by Labrador CMS