Politibetjent hyrede lejemorder til to drab

En amerikansk politibetjent hyrede en lejemorder til at dræbe sin eksmand og sin kærestes datter.

Udgivet Opdateret

Den amerikanske politibetjent ved New York Cityplo Valerie Cincinelli fra New York har eftersigende planlagt mordet på sin eksmand og på sin nuværende kærestes datter. Det fremgår af The New York Times.

I dokumenter fra retten findes en detaljeret forklaring af mordene, som Valerie Cincinelli selv skulle have ytret.

To drab

Politibetjenten har ifølge dokumenterne haft en plan om at dræbe sin eksmand Isaiah Carvalho Jr. Han er af FBI blevet oplyst om, at hun havde hyret én til at slå ham ihjel.

Den komplekse mordplan orkestreret af Valerie Cincinelli indeholdt ideen om, at mordet på hendes eksmand skulle se ud som en arbejdsulykke, da han arbejdede med fyrværkeri.

Mens drabet på politibetjentens nuværende kærestes datter skulle udføres ved, at den hyrede lejemorder skulle køre datteren over.

Ordre til kæresten

I Januar anmodede Isaiah Carvalho Jr. om at blive skilt fra Valerie Cincinelli, hvilket de var enige om. En måned efter bad hun sin nuværende kæreste om at hyre en lejemorder til at dræbe hendes eksmand og kærestens egen datter.

I midten af februar hævede hun 7000 dollars, som kæresten købte guldmønter for, der skulle bruges til at betale lejemorderen.

Men i stedet for at fuldføre deres fælles plan, kontaktede kæresten FBI.

Kæresten afslørede hende

Valerie Cincinelli og hendes kæreste diskuterede de to mordplot flere gange, og flere af samtalerne optog kæresten.

I maj mødtes de til endnu en diskussion af mordplanerne, men denne gang var kæresten iført aflytningsudstyr, hvis lyd efterfølgende er blevet brugt som beviser i retten.

Hun er blevet sigtet for vareomsætning mellem de enkelte amerikanske stater i forbindelse med lejemord.

Powered by Labrador CMS