Politiet advarer: Slet denne mail med det samme

Der er endnu en bølge af de såkaldte sextortion-mails i omløb, advarer politiet.

Udgivet Opdateret

Har du fået besked om, at et menneske er i kontrol over kameraet i din pc, og at vedkommende har optaget kompromitterende materiale af dig, når du sidder foran pc’en og surfer porno? Det er du ikke ene om. Langt fra.

Newsbreak.dk har flere gange beskrevet svindelfænomenet, og nu er den gal igen.

Det advarer Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi om:

Ud over politiets gode råd, kan du få flere fine af slagsen i galleriet over artiklen.

“Sextortion”

IT-sikkerhedsekspert Peter Kruse har tidligere forklaret til Newsbreak.dk, hvad fænomenet går ud på.

De mange mails bliver sendt på baggrund af større læk af brugernavn og kodeord, så selv om bagmændene faktisk sender ens rigtige kodeord og brugernavn med i mailen, har de ikke den video, som de påstår at have, siger Peter Kruse:

– Det er første gang, at vi har set mails i det omfang på dansk og målrettet danskere, siger Kruse om den bølge, der har varet de seneste dage.

– Kombinationen af lækkede passwords og mails på dansk gør, at vi er bange for, at mange danskere falder i fælden og bliver bange nok til, at de indbetaler penge til de kriminelle. Og så fortsætter problemet bare, understreger han.

TV-vært blev ramt

I efteråret 2018 var tv-værten Janni Pedersen blandt de personer, der modtog afpresningsmailen. Det var hun ikke ene om. TV2 skriver, at flere af Janni Pedersens kolleger havde modtaget samme mail den dag, Janni modtog en.

–  Jeg tænkte bare: Hvor er det dumt af jer, at I rammer ned hos Janni Pedersen, der er 50 år og bestemt ikke dyrker noget porno foran sin computer og ikke går ind på nogen pornosider, for det betyder jo bare, at jeg kæfter op, sagde Janni Pedersen dengang til TV2.

Hvor har de mit kodeord fra?

Hvor det gebrokne dansk kan være medvirkende til, at man ikke tager afpresningsmailen alvorligt, kan det medfølgende kodeord måske få en på bedre tanker. For hvordan får de IT-kriminelle fingrene i et kodeord, man ved, er ens eget?

Et bud er, at de IT-kriminelle har skaffet sig adgang til kodeord, du har brug hos tjenester, der har været udsat for store hackerangreb. Igennem de angreb er brugernavn, emailadresser og adgangskoder blevet offentligt kendte, og de IT-kriminelle kan altså bruge de oplysninger, til at få deres afpresningsmail til at se ægte ud.

Powered by Labrador CMS