Politiet advarer: Tal med dit barn

Nordjyllands Politi har i den seneste tid fået flere anmeldelser fra unge, der har fået hacket deres profiler på sociale medier.

Flere har været udsat for svindel – KLIK VIDERE OG LÆS OM, HVORDAN DET KAN SKE. Foto: Scanpix
Flere har været udsat for svindel – KLIK VIDERE OG LÆS OM, HVORDAN DET KAN SKE. Foto: Scanpix
Udgivet Opdateret

I den seneste tid har Nordjyllands Politi modtaget flere anmeldelser fra unge mennesker, der har fået hacket deres profiler på de sociale medier Facebook og Snapchat.

Det skriver politiet i onsdagens døgnrapport.

Artiklen fortsætter under videoen

Først gik det ud over en mand i 20’erne fra Brønderslev, hvis Facebook-konto blev hacket fredag den 3. januar. Han modtog et link fra en fremmed, ukendt person, hvorefter han mistede adgangen til sin konto.

Beder om krænkende billeder

Den 8. januar gik det ud over en ung kvinde fra Hobro. Her havde gerningsmanden tvunget sig adgang til kvindens Facebook-konto, hvorefter personen skrev til hendes venner for at bede om blufærdighedskrænkende billeder af kvinden.

Det samme gentog sig 12. januar, hvor en ung kvinde fik sin Snapchat-konto hacket. Også her skrev gerningsmanden til kvindens venner for at bede om blufærdighedskrænkende billeder

Kvindens kæreste blev ligeledes bedt om adgangskoder til private albummer på forurettedes telefon.

Efter de mange anmeldelser opfordrer Nordjyllands Politi til, at man lærer sit barn om de risici, de kan møde på nettet.

Det kan du blive klogere på i galleriet over artiklen.

Powered by Labrador CMS