Politiet advarer trafikanter: Farligt vejr

Politiet advarer mod slud-, sne- og haglbyger - men DMI advarer mod oversvømmelser.

Udgivet Opdateret

Det er næppe gået forbi næsen på nogle, at det i de sidste dage har været relativt blæsende. Og vejret er ikke alene fyldt med vind, men faktisk advarer politiet i Midt- og Vestjyllands Politi mod både slud-, sne- og haglbyger på Holstebromotorvejen.

Artiklen fortsætter under videoen.

Mellem Tvis og Viborg er afkørslerne meget glatte.

– Kør forsigtigt, lyder det fra politiet på Twitter.

Men i løbet af aftenen er det også løbende tikket ind med meddelelser fra Danmarks Meteorologiske Institut, der advarer mod både voldsomt vejr, men også kategorien ‘Meget farligt vejr’, der er den højeste risikovurdering, som DMI arbejder med.

– Den kraftige vind sender også vand ind i Limfjorden, hvor der kommer en længere periode med forhøjet vandstand. Der ventes mellem 1.3 og 1.8 m over normal vandstand. Det højeste vandstand vil være i den vestlige del af fjorden. Vandstanden ventes først at aftage natten til torsdag, skriver DMI på deres hjemmeside.

Men DMI advarer om vandstanden i hele Vestjylland, Nordjylland, Limfjorden, Østfyn, Nordfyn og det nordlige Sjælland.

I galleriet øverst kan du se, hvordan du skal forholde dig – og se prognosen.

Powered by Labrador CMS