Politiet: Drabsforsøg mod Rasmus Paludan

Østjyllands Politi har natten til lørdag anholdt endnu en mand i forbindelse med episoden fredag, hvor en 52-årig mand dukkede op til en demonstration i Digterparken i Aarhus bevæbnet med kniv.

Politiet har her fat i manden, der angiveligt trak en kniv. og efterfølgende blev skudt af politiet. Foto: Øxenholt Foto. KLIK FOR FLERE BILLEDER FRA NATTENS VOLDSOMME BRANDE I GELLERUPPARKEN.
Politiet har her fat i manden, der angiveligt trak en kniv. og efterfølgende blev skudt af politiet. Foto: Øxenholt Foto. KLIK FOR FLERE BILLEDER FRA NATTENS VOLDSOMME BRANDE I GELLERUPPARKEN.
Udgivet Opdateret

Østjyllands Politi sigter en 52-årig mand for drabsforsøg i forbindelse med en Stram Kurs-demonstration i Gellerupparken i Aarhus fredag.

Her blev manden skudt af politiet, da han truede med en kniv og ikke efterkom politiets anvisninger om at lægge våbnet fra sig.

Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Manden er anholdt og vil blive fremstillet i grundlovsforhør lørdag. Det samme vil en 40-årig mand, der sigtes for medvirken til drabsforsøg.

– Vores efterforskning ledte os sidst på aftenen på sporet af den 40-årige, som vi mistænker for at have spillet en rolle i forbindelse med episoden fredag. Af hensyn til den igangværende efterforskning ønsker vi lige nu ikke at oplyse yderligere, men der er tale om en alvorlig sag. Vi er fortsat på et tidligt tidspunkt i vores efterforskning, hvilket betyder, at vi endnu ikke har det fulde billede af sagen, siger politiinspektør Michael Kjeldgaard.

Det vurderes, at han vil være i stand til at møde op til grundlovsforhøret i Retten i Aarhus.

Natten til lørdag blev der desuden kastet sten mod politiet og startet flere brande i Gellerupparken i Aarhus.

I galleriet ovenfor kan du se billeder fra nattens uroligheder.

Powered by Labrador CMS