Politiet har bøn til børnefamilier: I er nødt til at tale om det her

En gennemgang af mere end 100.000 chatsamtaler har gjort noget helt klart for politiet.

Børns adfærd på nettet skal være et samtaleemne. Foto: Scanpix.
Udgivet Opdateret

Forældre skal forholde sig til deres børns adfærd på nettet. Det er opfordringen fra politiet. Nordsjællands Politi har gang i en stor sag om misbrug af børn på nettet, og børns adfærd på nettet er en af de ting, en kriminel kan udnytte til sin fordel.

Fænomenet kaldes groomingog det er allerede blevet beskrevet af Newsbreak.dk. Vi har også før omtalt den sag, der har fået Nordsjællands Politi til på Facebook at bede forældre om at tale med deres børn. 

100.000 samtaler

I sagen er politiet nu blevet færdige med at gennemgå mere end 100.000 chatsamtaler. En 59-årig mand er blevet tiltalt for primært at have ført samtalerne med mindreårige drenge og piger.

Ifølge politiet blev børnene lokket af manden. Han fik dem til at sende både nøgenbilleder, nøgenvidoer og andet materiale af seksuel karakter. Det skete efter, at manden ahvde opbygget tillidsbånd med sine ofre over en længere periode.

Kontakten blev skabt via falske profiler på sociale medier. Børns adfærd på nettet var det, manden udnyttede til at etablere kontakten. Det skriver Nordsjællands Politi om sagen på Facebook.

Her udgav han sig angiveligt for at være en 15-årig dreng eller pige, afhængigt af ofrenes køn. Det er angiveligt lykkedes ham at få over 100 hovedsageligt mindreårige til at sende, hvad politiet kalder for “kompromitterende billedmateriale.”

Børns adfærd på nettet skal være et samtaleemne

Facebook-opslaget er ikke udgivet for at skælde ud på børnene. Og børns adfærd på nettet skal ikke stoppes af deres forældre. Det er ikke politiets agenda. Men hvis man som forælder har børn, der er aktive på sociale medier, opfordrer politiet slet og ret forældrene til at snakke med deres børn. Ifølge politiet var et af ofrene for mandens opførsel et barn på bare otte år. Derfor er det en god idé at tage samtalen tidligt.

Samtalen skal handle om, hvordan man kan færdes sikkert på nettet, og Nordsjællands Politi skriver, at det er en samtale, der er en god idé at tage løbende.

Det Kriminalpræventive Råd har fomuleret fem gode råd til en samtale om børns adfærd på nettet, du kan se her:

– Anerkend at de sociale medier er en uundværlig del for børn og unges liv, og manglende tilstedeværelse online kan føre til at barnet isoleres

– Vis en aktiv og positiv interesse for børnenes færden på de sociale medier. Det er en ligeså vigtig del af deres liv som skolen og fritidsinteresserne

– Fortæl børnene, at der findes børnelokkere, svindlere og bedragere på nettet, og at de skal fortælle, hvis de er udsat for noget ubehageligt

– Tal med børnene om, at de har ret til at få deres grænser respekteret, og at de kan være med til at stoppe de kriminelle, hvis de fortæller om det til en voksen. Lovgivning, moral og etik er det samme i den fysiske verden som i cyberspace

– Fortæl børnene, at i sager om seksuelle krænkelser på nettet, er det den voksne, der er den kriminelle, og at børn har ret til at blive beskyttet

Powered by Labrador CMS