Politiet: Ser du en hund lide i en varm bil må du reagere således

Hvis der sidder en hund i en varm bil og lider af varme og tørst, er du i din gode ret til at slå ruden ind. Hvis hunden faktisk lider.

Sådan skal en hund se ud, når den har ventet på dig i bilen; glad og tryg. Hvis du er nødt til at efterlade din hund i bilen, så sæt aircondition på, eller rul vinduerne ned, så der er gennemtræk i bilen. Det er det første råd fra Lokes hundefører, Steen. Foto: Scanpix. GALLERI: FLERE GODE RÅD TIL AT SIKRE DIN HUND ET GODT OPHOLD I BILEN.
Sådan skal en hund se ud, når den har ventet på dig i bilen; glad og tryg. Hvis du er nødt til at efterlade din hund i bilen, så sæt aircondition på, eller rul vinduerne ned, så der er gennemtræk i bilen. Det er det første råd fra Lokes hundefører, Steen. Foto: Scanpix. GALLERI: FLERE GODE RÅD TIL AT SIKRE DIN HUND ET GODT OPHOLD I BILEN.
Udgivet Opdateret

På dage, hvor DMI mener, at temperaturen udenfor vil stige til 27 grader, er der en reel risiko for, at du vil møde en hund i en varm bil. Ifølge politiet vil 20 graders varme i solen betyde, at der inde i en lukket bil vil være 80 til 90 grader varmt.

Forestil dig fornemmelsen af at sidde i et indelukket lokale, hvor der er så varmt. Det er ikke rart for mennesker, og det vil ikke være rart for hunden. Derfor er det bedst for alle parter, hvis du som hundeejer ikke tager nogle ordentlige forholdsregler, inden du lader din firbenede ven sidde i bilen og vente.

Ring 114 hvis hunden lider

Politiet modtager hvert eneste år opkald fra bekymrede borgere. De har set en hund i en varm bil, der sidder og lider og har det ganske forfærdeligt. I den situation har du som borger faktisk ret til at slå ruden ind og redde hunden, hvis du mener, at der slet og ret er tale om dyremishandling.

Det kræver dog, at du først har forsøgt at finde ejeren til hunden. Lykkes det ikke, skal du kontakte politiet og fortælle, at der sidder en hund i en varm bil. Du har her muligheden for at slå ruden ind og redde hunden ud.

Gør du det, risikerer du at rende ind i et retsligt efterspil. Du skal kunne bevise, at du handlede i nødret. Med andre ord; hvis hunden faktisk sad og led, var du i din gode ret til at reagere. Hvis hunden ikke led, havde du ikke lov til at ødelægge ruden.

I anledning af, at sommeren officielt er over os, og at vi har haft flere dage, hvor der har været over 20 grader udenfor, har politiet bedt Lokes hundefører Steen om at komme med nogle gode råd til hundeejere.

Rådene er samlet i galleriet. Her kan du læse mere om, hvordan du bør agere, hvis du som hundejer er nødt til at efterlade dyret i en bil. Steen er hundefører ved Københavns Vestegns Politi, og politihunden Loke er hans gode kollega.

Powered by Labrador CMS