Prins Philip kørt væk i ambulance

Den 99-årige prins Philip skal undersøges for hjerteproblemer og behandles for en infektion.

Prinsen er overflyttet i ambulance. Klik for mere. Foto: Scanpix
Prinsen er overflyttet i ambulance. Klik for mere. Foto: Scanpix
Udgivet Opdateret

Storbritanniens prins Philip, dronning Elizabeths 99-årige mand, blev mandag overflyttet til St Bartholomew’s Hospital i det centrale London, hvor han skal undersøges for hjerteproblemer og behandles for en infektion.

Det oplyser Buckingham Palace i en pressemeddelelse ifølge Reuters.

Prinsen har tilbragt et par uger på hospital. Han blev indlagt for en sikkerheds skyld på Londons private Kong Edward VII hospital tirsdag den 16. februar. Det skete på opfordring fra den kongelige huslæge, efter at prinsen havde følt sig sløj.

Både prins Philip og dronning Elizabeth har fået første vaccinestik mod coronavirus. Prinsens indlæggelse skulle da heller ikke være coronarelateret.

Én dårlig nyhed kommer sjældent alene

Oprindeligt lød meldingen fra det britiske kongehus, at prinsen ville være indlagt i nogle dage.

I slutningen af 2019 blev prins Philip også indlagt på King Edward VII hospitalet i London. Han blev udskrevet efter nogle dage.

Prins Philips indlæggelse er faldet sammen med en ny udmelding fra prins Harry og hustruen Meghan. De to meddelte fredag, at de officielt trækker sig fra alle deres officielle pligter i den britiske kongefamilie.

Prins Charles er dronning Elizabeths ældste søn og nummer et i den britiske tronfølge. Prins William er nummer to.

Nær ven død

Ud over, at han tirsdag for to uger siden blev indlagt på King Edwards Hospital, modtog han derudover en trist nyhed.

Det skriver ugemagasinet Hello Magazine

En god ven af den royale familie er nemlig afgået ved døden, og han var særlig ven af hertugen, da han gjorde tjeneste i hoffet. Ifølge ugemagasinet var han Prins Phillips såkaldte page, som han dagligt så, og som i mange år har stået ham nær.

Powered by Labrador CMS