Prisen falder voldsomt

Prisen styrtdykker pludselig

Udgivet Opdateret

Elbilselskabet Tesla har sat priserne ned på flere modeller med op til 130.000 kroner. Det skriver Jyllands-Posten.

Der er blandt andet tale om to af Teslas mest populære modeller, nemlig Tesla Model 3 og Model Y.

Der er tale om prisfald mellem 20 og 30 procent.

Historisk fald

Jan Lang, som er markedsanalytiker hos Bilbasen, betegner faldene som historiske.

- Jeg har aldrig oplevet lignende nedsættelser, og konsekvenserne bliver omfattende for markedet, siger han til Jyllands-Posten.

Helt konkret falder Model 3 Standard Range med lige over 90.000 kroner til en startpris på 359.990 kroner.

Den større Model Y falder med over 100.000 kroner til en startpris på 374.990 kroner.

Lavere udgifter

I en meddelelse skriver selskabet ifølge Jyllands-Posten, at prisfaldene skyldes, at flere regionale fabrikker har resulteret i lavere udgifter til logistik.

I marts 2022 åbnede Tesla en bilfabrik uden for Tysklands hovedstad, Berlin. Fabrikken blev det første produktionssted for Tesla-biler i Europa.

Ifølge Reuters har selskabet også sænket priserne i blandt andet USA, Asien, Australien og flere andre steder i Europa.

Nu falder prisen på de ellers så luksuriøse Teslabiler.
Nu falder prisen på de ellers så luksuriøse Teslabiler.

Tesla Inc.

Tesla, Inc., som tidligere hed Tesla Motors, Inc.er en amerikansk elbil- og batteriproducent grundlagt i 2003 og opkaldt efter Nikola Tesla.

Salget af elbiler startede i 2008 med Tesla Roadster som skabte international opmærksomhed, da det var den første elsportsvogn på markedet.

Virksomheden blev grundlagt af Martin Eberhard, Marc Tarpenning, JB Straubel og Ian Wright.

De stødte på Elon Musk, da de var ude og søge økonomisk støtte til deres projekt.

Kilde: Wikipedia
Powered by Labrador CMS