Priser stiger igen

Svært at sige, hvor store prisstigningerne bliver

Udgivet Opdateret

Priserne på dagligvarer fortsætter med at stige i Danmark i 2023.

I Norge reguleres priserne to gange om året i forhold til leverandørpriserne.

Og ved reguleringen i februar skal nordmændene regne med, at det bliver 10 procent dyrere at fylde indkøbsvognen.

Hvor galt det går i Danmark er uvist, men prisstigninger kommer der.

Sendes videre til dig

Det bekræfter COOP's informationsdirektør, Jens Juul Nielsen, over for Newsbreak.dk.

- Første kvartal bliver præget af prisstigninger. Hvor mange procent er ikke til at sige, siger Jens Juul Nielsen til Newsbreak.dk.

Det er ikke, fordi COOP vil tjene flere penge på varerne, at du skal betale mere.

- Det er alene som følge af varslede prisstigninger fra vores leverandører. De prisstigninger, vi bliver mødt med, bliver én til én overført til produktet, siger Jens Juul Nielsen til Newsbreak.dk.

Ikke så slemt som i 2022

Salling Group, der står for kæderne Netto, Føtex og Bilka, bekræfter at priserne fortsætter med at stige.

- Ser vi på den generelle prisudvikling, er det vores vurdering, at inflationen har toppet, og at vi i 2023 modsat 2022 ikke vil se tocifrede inflationstal. Det betyder ikke, at vi vender tilbage til et niveau som før inflationen tog fat, men at priserne stiger med en væsentlig lavere takt end sidste år, siger kommunikationsdirektør Henrik Vinther Olesen fra Salling Group til Newsbreak.dk.

Det bliver fortsat dyrere at fylde indkøbsvognen i 2023.
Det bliver fortsat dyrere at fylde indkøbsvognen i 2023.

 

Powered by Labrador CMS