Annonse
Radioaktiv gas: Disse boliger har mest radon
Ny forskning viser, at boliger opført før 2010 indeholder markant højere niveauer af den radioaktive gas radon end nyere boliger.
En markant højere andel af boliger fra før 1995 har et radonniveau over 100 Bq/m3, sammenlignet med nyere boliger.
Det oplyser Aalborg Universitet i en pressemeddelelse.
Artiklen fortsætter under videoen
Annonse
I en ny undersøgelse har Aalborg Universitet analyseret 13.000 radonmålinger i boliger, der er opført i perioden 1900 til 2018. Målingerne viser, at det gennemsnitlige radonniveau er markant højere i boliger, der er opført før bygningsreglementets krav til radon blev skærpet i 2010.
– Undersøgelsen indikerer, at det kan have god effekt på byggeriets kvalitet, når man i bygningsreglementet stiller specifikke krav. Vi kan se, at radonniveauet i nye boliger faldt markant, da bestemmelserne om radon blev skærpet, siger seniorforsker Torben Valdbjørn Rasmussen fra SBi på Aalborg Universitet København.
Torben Valdbjørn Rasmussen har sammenholdt målinger af radonniveauet i hver enkelt bolig med bestemmelserne i det bygningsreglement, der var gældende, da boligen blev opført. På den baggrund er det i rapporten vurderet, om bygningsreglementets bestemmelser om radonsikring er blevet fulgt, og om reglerne dermed har haft den tilsigtede effekt.
Annonse
Dobbelt så meget radon i ældre boliger
I 2010 blev det i bygningsreglementet præciseret, at det gennemsnitlige radonniveau i bygninger ikke må overstige 100 Bq/m3 (Becquerel per kubikmeter).
– Denne stramning har efter min vurdering medvirket til et markant fald i det gennemsnitlige radonniveau i nye boliger, siger Torben Valdbjørn Rasmussen.
Det gennemsnitlige radonniveau er ifølge undersøgelsen 106 Bq/m3 i boliger opført i perioden 1900 til 1995. I boliger opført mellem 1996 og 2009 er det gennemsnitlige radonniveau 93 Bq/m3, og i boliger opført mellem 2010 og 2018 er niveauet faldet til 58 Bq/m3.
Gennemsnitligt er der altså næsten dobbelt så meget radon i de ældre boliger. Op mod hver femte af boligerne fra før 1995 har mere end 150 Bq/m3, og op mod halvdelen har mere end 100 Bq/m3, hvilket er grænsen for, at man anbefaler at iværksætte tiltag.
– Det vil sige, at et stort antal beboere udsættes for sundhedsskadelig radon i betydelige doser. Derfor må man klart anbefale, at beboere i ældre boliger får målt radonniveauet, og hvis det viser sig at være over 100 Bq/m3, bør de få gjort noget ved det, siger Torben Valdbjørn Rasmussen.
Han understreger dog, at problemet er størst i enfamiliehuse, mens der kun sjældent er for meget radon i etageboliger.
Den nye undersøgelse viser også, at andelen af ældre boliger med et meget højt radonniveau er højere end det, man har set i tidligere undersøgelser. Torben Valdbjørn Rasmussen forklarer, at dette kan skyldes, at nogle boliger er blevet energirenoveret, uden at der samtidig er gjort noget for at mindske radonindtrængningen fra jorden.
– Når bygninger energirenoveres, bliver de typisk tættere, fx for at undgå træk fra utætte vinduer. Det er energimæssigt en fordel, men hvis energirenoveringen ikke kombineres med radonsikring, kan radonniveauet stige på grund af en lavere ventilationsrate. Når bygninger energirenoveres, bør konstruktionerne mod jord efterses, og ventilationen bør typisk øges, påpeger Torben Valdbjørn Rasmussen.
