Regering væltes efter kun to uger

Portugals regering er væltet

Flere medier skriver, at regeringen i Portugal er blevet væltet efter blot to uger på posten. Foto: Rafael Marchante/Scanpix
Udgivet Opdateret

Regeringen i Portugal er knap to uger efter sin indsættelse blevet væltet af venstrefløjen i landet, skriver flere internationale nyhedsbureauer.

Det sker mindre end to uger efter, at mindretalsregeringen tiltrådte og dagen efter, at regeringen har fremlagt sit regeringsgrundlag, skriver BBC.

Det har ligget i kortene, at regeringen ville blive væltet af landets venstrefløj ved en afstemning i parlamentet tirsdag. I løbet af de seneste dage har landets socialistiske parti, som blev det næststørste ved parlamentsvalget 4. oktober, indgået en række aftaler med resten af venstrefløjen og ved flere lejligheder understreget, at alliancen udgør et flertal mod den siddende regering.

Powered by Labrador CMS