Ren kemi: Derfor tænder du på lugten af din mand

Tænder du på lugten af din mand? Så passer I nok ret godt sammen. Foto: Iris/Scanpix
Udgivet Opdateret

Har du nogensinde tænkt over, hvorfor du elsker lugten af den t-shirt, din mand har haft på hele dagen? Der er en videnskabelig forklaring på, hvorfor du bliver tændt af en mands kropslugt

Kropslugt. Sved. Vi bruger milliarder af kroner hvert år på at dække de naturlige lugte, vores krop producerer med deodorant og parfume.

Men for kvinder er der faktisk en rigtig god grund til, at lugten af en mand kan tænde dem. Hvis du nogensinde har taget din kærestes t-shirt, som han har haft på hele dagen og taget en god sniffer, ved du, hvad det handler om. Den naturlige duft, der sidder tilbage i t-shirten er lige præcis stærk nok til, at den kan lugtes – og lige præcis svag nok til, at du ikke bliver slået ud.

En stor mængde molekyler, kaldet vævstype-antigener (Major Histocompatability Complex – MHC), påvirker den genetiske makeup i vores immunsystem – deriblandt vores kropslugt, skriver Elite Daily.

Et stort studie fra 1995 påviste, at kvinder foretrækker mænd, der har en anden MHC-sammensætning end dem selv. Hvilket tyder på, at kropslugt har en stor indflydelse på, hvordan man vælger en partner.

Helt konsekvent sagde kvinderne i studiet, at de foretrak lugten af mænd, der havde en anden MHC-sammensætning frem for dem, der havde en MHC-sammensætning, der lignede deres egen.

Denne biologiske finte betyder, at man er mere tilbøjelig til at vælge en partner, hvis genetiske struktur er meget forskellig fra ens egen. Det giver i bund og grund stærkere avl.

Powered by Labrador CMS