Rigmand ramt af tragedie
Forsøg på at redde sin forlovede fra at drukne kostede milliardærsøn livet
Juan Carlos Escotet Alviare, søn af den spansk-venezuelanske milliardær Juan Carlos Escotet Rodríguez, mistede lørdag livet i en tragisk ulykke.
Det skete, da den 31-årige rigmandssøn og eventyrer ville redde sin forlovede fra at drukne, efter hun var faldet overbord fra parrets luksusyacht under en fiskekonkurrence i Florida.
Det skriver flere internationale medier.
Endte i skibets skrue
Juan Carlos Escotet Alviare endte i skibets skrue, efter han var sprunget i vandet, og døde af de skader, han pådrog sig.
Det lykkedes besætningen at redde hans forlovede, der angiveligt havde slået hovedet.
![Rigmanden ses her med den spanske ekskonge Juan Carlos.Juan Carlos Escotet Rodríguez Rigmanden ses her med den spanske ekskonge Juan Carlos.Juan Carlos Escotet Rodríguez](https://image.nyheder.dk/596244.webp?imageId=596244&width=960&height=548&format=jpg)
Afdødes far er grundlægger af bankkoncernen Banesco, der har flere hundrede filialer i Venezuela, og som samtidig opererer i Panama, Den Dominikanske Republik, Puerto Rico, Colombia og USA.