Rotter lukker populært havnebad

Rotter i havnebadet har lukket det for gæster.

En medarbejder fra skadedyrsbekæmpelsesfirmaet Mortalin smider sporstof ud i trappetårnet på Aalborg Havnebad, (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
En medarbejder fra skadedyrsbekæmpelsesfirmaet Mortalin smider sporstof ud i trappetårnet på Aalborg Havnebad, (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
Udgivet Opdateret

Aalborg Havnebad må nu – i hvert fald for en stund – dreje nøglen og afvise gæster.

Baggrunden er andre gæster, der ikke skal være i badet; nemlig rotter.

Det skriver Nordjyske.dk.

– Der blev konstateret rotter ved havnebadet onsdag. To rotter var blevet fanget i en fælde, fortæller miljøtekniker Tina Dalsgaard Jensen fra Aalborg Kommune, til Nordjyske.

Herefter begyndte bekæmpelse af skadedyrene og samtidig blev der taget kontakt til Styrelsen for Patientsikkerhed, der anbefalede at lukke badet imens.

Måske tiltrukket af muslinger

Tina Dalsgaard Jensen mener ikke, at det er efterladenskaber fra mennesker, der har tiltrukket rotterne – til gengæld er der muslinger, som rotterne måske er gået efter.

Der er i øjeblikket ikke overblik over problemets omfang. Derfor heller intet om, hvornår det forventes, at havnebadet åbner igen.

Rotterne bekæmpes med fæller, ligesom der strøs sporstoffer ud for at se, om der er aktivitet.

Powered by Labrador CMS