Royal skandalefilm på vej? Meghans far laver dokumentar

Thomas Markle vil fortælle sin egen version om sit liv med Meghan og hendes opvækst

Udgivet Opdateret

Det er næppe den store hemmelighed for ret mange, at forholdet mellem hertuginde Meghan og hendes far, Thomas Markle, ikke er verdens bedste. De har angiveligt slet ikke været i kontakt med hindanden siden tiden før Meghan sagde ja til prins Harry den 19. maj 2018.

Nu planlægger Thomas Markle så at lave en dokumentarfilm om sit liv og forholdet til sin datter og i denne inkludere private og hidtil usete billeder og videooptagelser fra Meghans opvækst. Det skriver blandt andet The Sun.

Han har entreret med en filmfotograf og håber at kunne præsentere den færdig dokumentar i løbet af 2021.

“Den begynder med mit liv, min familie, min kærlighed til teater og TV og hvordan jeg blev en del af den verden. Derefter om tiden med Meghans opvækst og hendes skoletid indtil hun begyndte på college og til hendes karriere tog fart,” fortæller Thomas Markle til The Sun.

Hvad der skete med min lille pige

Han nævner også, at han og Meghan havde et godt forhold helt indtil hun flyttede til Canada. Men, at der så begyndte en ny historie.

“Det er ligesom: Hvad skete der med min lille pige,” siger han.

At arbejde med film er ingenlunde fremmed for Thomas Markle. Han har en 50 år lang gloværdig karriere bag sig som lystekniker indenfor TV produktion og har blandt andet vundet to Emmy priser for sit arbejde i forbindelse med den amerikanske soap-serie ‘General Hospital’.

Powered by Labrador CMS